Hop til hovedindholdet

Sct. Knuds Skole & Børnehave logo

Arbejdsdag - Forår 2025


Dato og tid

Lørdag d. 24. maj 2025 kl. 09:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 24. maj 2025 kl. 09:00

Sted

Sct. Knuds Skole & Børnehave, Gothersgade 28F, 7000 Fredericia Sct. Knuds Skole & Børnehave
Gothersgade 28F
7000 Fredericia

Arbejdsdag - Forår 2025


Arrangementsbeskrivelse

Arbejdsdag - Fællesskab - Hyggeligt samvær - At gøre en forskel...

 
Arbejdsdag  -  Forår 2025
 
Forældre, bedsteforældre og elever giver en hånd.
 
Forårets forældrearbejdsdag afholdes lørdag den 24. maj 2025 kl. 09.00 - 15.00.
 
Vores arbejdsdage en god tradition på Sct. Knuds Skole & Børnehave, der for mange år siden blev startet op på baggrund af dialoger med forældrerådet samt en stor gruppe forældre på skolen Det er med stor glæde og taknemmelighed at vi gang på gang oplever en fantastisk opbakning til disse dage.

Ønsket fra vores side er naturligvis, at disse arbejdsdage skal blive ved med at være en fast tradition, så de store og små ting vi i hverdagen ikke helt når at få lavet, så hurtigt som vi kunne ønske os, i klasselokalerne, i haven, i skolegården etc., bliver lavet sammen med jer forældre, bedsteforældre, venner af huset og nogle af skolens elever.

Vi ønsker med arbejdsdagene også sammen med jer at skabe ejerfornemmelser for vores fælles skole og børnehave. Sct. Knuds Kirkes menighed er en naturlig del af de generelle arbejdsopgavefordelinger, hvorfor medlemmer af denne ligeledes møder ind til disse arbejdsdage.

Men vigtigt er det også, at forældrearbejdsdagene er hyggelige med en masse socialt samvær på kryds og tværs af klasser og skolens forskellige afdelinger. 

Ifm. forkosten den 24.05.25 tænder vi vores gasgrills, og vi har skaffet udsøgte råvarer ved vores "fødevarer-pusher", så der vil blive serveret grillpølser, samt drikkevarer omkring kl. 12.00. Kaffe og te til fri afbenyttelse dagen igennem... 😊 Hvis nogen har lyst til at bage en kage, tages det i mod med kyshånd.

Og.., og.., og..; vi er stadig i fuld gang med en masse planlægning, så dagen også bliver sjov og givende for alle.
 
Vi har brug for alle kompetencer
Der vil være opgaver, hvor håndværksmæssig snilde, vil være en god idé at være i besiddelse af, men forældre med ”grønne fingre”, nedbrydningspower, brolæggersnilde, mørtelmestre, malermesterkompetencer, kørsel til genbrugspladsen, muskelpower etc. vil der også være brug for. Det er som altid ligeledes vigtigt, at der er bliver planlagt aktiviteter for de mindre børn, der er med på forældrearbejdsdagen. 
 
Se mere specifik arbejdsplan på ForældreIntra. Denne kan frem mod arbejdsdagen blive redigeret.
 
Deltagelse i en del af arbejdsdagen er selvfølgelig også super.
 
Med ønsket om en stor opbakning.
 
Med megen sol og glæde 
 
Joachim Grundtvig
Skole- og institutionsleder

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Sct. Knuds Skole & Børnehave
Tlf: +45 75920043
mail@sctnet.dk

Kontaktinformation til arrangør

Sct. Knuds Skole & Børnehave
Tlf: +45 75920043
mail@sctnet.dk